Skip til hoved indholdet

Lunderskov - Koralvænget ved Dollerup Sø

Kolding Kommune sælger byggegrunde på Koralvænget i Lunderskov. De ligger attraktivt i nærheden af Dollerup Sø. 

Denne dejlige udstykning ligger vest for Lunderskov i tilknytning til boligudstykningen Granitvænget. Lunderskov by ligger herligt med naturen tæt på og med indkøbsmuligheder, skole til 9. klasse og alt hvad en børnefamilie har brug for af institutioner. Samtidig ligger byen centralt både i forhold til togforbindelser og til motorvejsnettet.

Grøn = Ledig     Rød = Solgt

 

Adresse

Størrelse

Mindstepris

Koralvænget 3

971 m²

430.000 kr.

 

Det får du med i prisen

Overtagelsesdagen er senest 12 måneder efter kommunens accept af købstilbud. Afgift til digital tinglysning af skøde og servitut betales af kommunen. Hver part betaler selv egen advokat/rådgiver.

 

Priserne er inkl. moms, tilslutningsbidrag og opstartskapital til grundejerforening. Tilslutninger er ført til stik ved skel. Fra skel og ind skal køber selv betale udgifterne til forsyningsselskaberne.

 

Sådan køber du en grund

1. Print blanketten købstilbud med salgsvilkår og blanketten fortrydelsesret

 

2. Udfyld, underskriv og indscan dokumenterne og send dem til: kobogsalg@kolding.dk

 

Du vil herefter få tilsendt bekræftelse på modtagelse fra kommunen. 

 

Du kan også sende dokumenterne med posten til Centralforvaltningen, Strategisk Vækst, Akseltorv 2A, 6000 Kolding. Hvis du foretrækker at aflevere dokumenterne personligt, skal du ringe på tlf.: 79 79 16 77 for at aftale et tidspunkt.

 

Du skal være opmærksom på, at når kommunen har accepteret dit fremsendte købstilbud, er det en bindende aftale, som du kun kan fortryde på særlige vilkår og mod betaling af en godtgørelse, jf. fortrydelsesblanketten. Du skal derfor sikre dig, at du kan finansiere købet, inden du sender købstilbud til kommunen.

Kontakt

Ditte Pagh Sørensen
ejendomskonsulent
Akseltorv 2A, 6000 Kolding
tlf .: 79 79 16 77
e-mail: dipa@kolding.dk 

Nyhedsbrev

Hvis du vil holde øje med, hvad der kommer af nye udstykninger, kan du tilmelde dig Nyhedsbrevet Byg og Bo om nye grunde og udstykninger.