Skip til hoved indholdet

Lunderskov - Sandvænget 2

Genudbud af attraktiv byggegrund i Lunderskov

 

Kolding Kommune genudbyder nu byggegrunden Sandvænget 2 i Lunderskov.

 

Byggegrunden er beliggende vest for Lunderskov og i tilknytning til boligudstykningen Koralvænget og attraktivt i nærheden af Dollerup sø.

 

Lunderskov by ligger herligt med naturen tæt på og med indkøbsmuligheder, skole til 9. klasse og alt hvad en børnefamilie har brug for af institutioner. Samtidig ligger byen centralt både i forhold til togforbindelser og motorvejsnettet.

 

Grunden Sandvænget 2 er på 1182 m2 og genudbydes til en mindstepris på 425.000 kr. inkl. tilslutningsbidrag. Endvidere er samtlige handelsomkostninger betalt bortset fra købers evt. udgifter til egen advokat/rådgiver.  

 

Grunden genudbydes, fordi tidligere købere har ønsket at træde tilbage fra deres aftale begrundet i jordbundsforholdene.

 

Ved bud på grunden skal købstilbud samt fortrydelsesblanketten fremsendes i underskrevet stand. Blanketterne skal være Centralforvaltningen i hænde senest den 22. juni 2021, kl. 12.00 og sendes til kobogsalg@kolding.dk.

 

Du kan også sende blanketterne med posten til Centralforvaltningen, Strategisk Vækst, Akseltorv 2A, 6000 Kolding. Hvis du foretrækker at aflevere blanketterne personligt, bedes du kontakte os på telefon 7979 1677 for at aftale et tidspunkt.

 

Salgsmateriale kan ses på www.kolding.dk/byggegrunde, eller fås ved henvendelse til ejendomskonsulent Ditte Pagh Sørensen, tlf. 7979 1677.

 

Grunden udbydes til salg i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens ejendomme. Det indebærer bl.a., at købstilbud er fortrolige, indtil salg er sket, og at kommunen har ret til frit at vælge mellem alle indkomne tilbud, ligesom kommunen kan forkaste alle tilbud.

 

Hvis grunden ikke er solgt efter tilbudsfristens udløb, vil den fortsat være til salg.

 

Grøn = Ledig     Rød = Solgt     Blå = I genudbud  

Kontakt

Ditte Pagh Sørensen
ejendomskonsulent
Akseltorv 2A, 6000 Kolding
tlf .: 79 79 16 77
e-mail: dipa@kolding.dk 

Nyhedsbrev

Hvis du vil holde øje med, hvad der kommer af nye udstykninger, kan du tilmelde dig Nyhedsbrevet Byg og Bo om nye grunde og udstykninger.

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Hvis du overvejer at købe en grund, og du måske har et spørgsmål i den forbindelse, kan det være, du kan finde svaret i denne FAQ.