Skip til hoved indholdet

Skanderup - Ejersmindevej 18

Genudbud af attraktiv byggegrund i Skanderup

 

Kolding Kommune genudbyder nu byggegrunden Ejersmindevej 18, Skanderup, 6640 Lunderskov til salg.

 

Byggegrunden ligger mellem Kolding og Lunderskov i rolige omgivelser på landet og med kort afstand til motorvejen, så man hurtigt kan komme til og fra landsbyen.   

 

Udstykningen ligger ved Hjarupvej og Ejersmindevej meget tæt på Skanderup Hjarup Forbundsskole, hvor der også er daginstitution. Skolen går til og med 6. klasse.

 

I Skanderup er der et udpræget landsbyfællesskab, så leder man efter fællesskab og central beliggenhed, er landsbyen et oplagt valg. Skanderup ligger også i skønne omgivelser, bl.a. Gelballe Skov, som er god til løbe- og gåture. Og syv minutter derfra i bil ligger Lunderskov, hvor der er indkøbsmuligheder.

 

Grunden er på 1155 m2 og genudbydes til en mindstepris på 451.500 kr. inkl. tilslutningsbidrag. Der er ikke kollektiv varmeforsyning i udstykningen. Endvidere er samtlige handelsomkostninger betalt bortset fra købers evt. udgifter til egen advokat/rådgiver.

 

Ved bud på grunden skal købstilbud samt fortrydelsesblanketten fremsendes i underskrevet stand. Blanketterne skal være Centralforvaltningen i hænde senest den 8. marts 2021, kl. 12.00 og sendes til kobogsalg@kolding.dk.

 

Salgsmateriale kan ses nedenunder, eller fås ved henvendelse til ejendomskonsulent Ditte Pagh Sørensen, tlf. 79 79 16 77.

 

Grunden udbydes til salg i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens ejendomme. Det indebærer bl.a., at købstilbud er fortrolige, indtil salg er sket, og at kommunen har ret til frit at vælge mellem alle indkomne tilbud, ligesom kommunen kan forkaste alle tilbud.

 

Hvis grunden ikke er solgt efter tilbudsfristens udløb, vil den fortsat være til salg.

Grøn = Ledig     Rød = Solgt     Blå = I genudbud  

 

Se de øvrige ledige byggegrunde på Ejersmindevej

Kontakt

Ditte Pagh Sørensen
ejendomskonsulent
Akseltorv 2A, 6000 Kolding
tlf .: 79 79 16 77
e-mail: dipa@kolding.dk 

Nyhedsbrev

Hvis du vil holde øje med, hvad der kommer af nye udstykninger, kan du tilmelde dig Nyhedsbrevet Byg og Bo om nye grunde og udstykninger.