- Jeg er så stolt af, at vi har vundet. Og så lige i år, hvor det er Koldings virksomhedsledere, der har kunnet stemme på os. Det betyder ekstra meget for mig, pointerer Pierre Legarth.
Med til overrækkelsen af blomster, diplom og statuette var Morten Bjørn Hansen, direktør ved Business Kolding og Niels Erikstrup Mortensen, områdedirektør i Danske Bank.
- Vi er rigtig glade for igen at være sponsor for awarden ”Årets Virksomhed”. I Danske Bank vil vi gerne støtte op om væksten og kundernes ambitioner, og det giver awarden mulighed for. Vi oplever, at rigtig mange virksomheder gør det godt trods Covid-19 og gør en forskel her i Kolding. De fortjener at blive hyldet, og det vil vi rigtig gerne være med til at gøre, fastslår Niels Erikstrup Mortensen.
Også Årets Ejerleder
Pierre Legarth blev sidste år kåret til Årets Ejerleder sammen med 20 andre ejerledere fra hele landet. En pris, som uddeles af PWC, Nykredit og Dansk Erhverv. Legarth fik prisen bl.a. for sit engagement i forhold til at hjælpe nogle af de hårdest ramte erhvervsdrivende af hans lejere igennem krisen ved at afstå fra, nedsætte eller udskyde huslejen.