Skip til hoved indholdet

Fire byggegrunde ved Kongeåen er klar

Vamdrup Bastrup Engvej Kongeåen Og Kirken

Nu er anden del af en ny udstykning i Vamdrup klar til salg. Grundene fuldender boligområdet Bastrup Engvej, der i alt kommer til at bestå af 12 parceller

 

Kolding Kommune udbyder nu de sidste 4 byggegrunde i en ny udstykning ved Bastrup Engvej i den vestligste ende af Vamdrup. De 4 parceller har praktisk talt Kongeåen i baghaven. De ligger nemlig i bunden af Bastrup Engvej lige dér, hvor Kongeåen løber under Kirkevej.

 

Fra Bastrup Engvej er der kort afstand til Vamdrup Skole Vest, Vamdrup Kirke og Arena Syd med svømmehal og andre idrætsfaciliteter og kulturtilbud. I Vamdrup er der desuden både bibliotek, biograf og et rigt handelsliv. Og fra Vamdrup er der kun 10 minutter i bil til motorvejen.

 

Det hele hænger sammen

De 12 parceller i det nye boligområde Bastrup Engvej er første etape af en lidt større bydel, som planlægges at skulle ligge mellem Hvidkærgårdsvej og Kirkevej. På længere sigt forventes der yderligere 30 nye byggegrunde i samme område. Den nye bydel kommer altså til at binde Vamdrup vest sammen med Bastrup.

 

Budfrist 4. maj

De 4 nye grunde varierer i størrelser fra ca. 890 til ca. 1.100 m2. Prisen er fra 550.000 kroner til 575.000 kroner. Prisen er inklusiv tilslutningsbidrag til el, vand og kloak.

 

Der er frist for at komme med købstilbud på grundene tirsdag 4. maj kl. 12. Salgsmaterialet ligger her, men kan også fås ved henvendelse til ejendomskonsulent Ditte Pagh Sørensen på tlf.: 79 79 16 77; e-mail: dipa@kolding.dk

  • Vamdrup Bastrup Engvej Byggemodning

Kolding er fuld af gode historier

Kolding er en kommune, hvor fællesskaberne trives, og hvor rammerne er til stede for, at man kan skabe sig "det gode liv".

Det er også en kommune i konstant udvikling. Og der, hvor der leves gode liv, og hvor der sker udvikling, ligger der også en masse gode historier.

Se flere historier her