Skip til hoved indholdet

Kolding er Danmarks 8. bedste studieby

Studerende Fra Colourbox

Tryghed, jobs og karriere betyder meget for de studerende, når de skal vælge studieby. Og her er Kolding rigtig godt med

2. maj, 2021

Hvert år skal tusindvis af unge til at vælge uddannelse, og valget af studieby er derfor også vigtigt. Men hvad er det egentlig, der betyder noget for de kommende studerende i valget af studieby?

 

En undersøgelse lavet af Studentum.dk viser, at det bl.a. et tryghed, studiejobs og karriere, der betyder noget for valget af studieby. Her ligger Kolding lunt i svinget og er gået fra en 9. plads sidste år til en 8. plads i år over Danmarks bedste studiebyer.

Kolding er en tryg by

Ifølge Studentum.dk’s undersøgelse af Danmarks bedste studieby 2021 vægter kommende studerende trygheden i byen højt. Trygheden er målt ud fra antal volds-, indbrud-, og seksualforbrydelser samt antal cykeltyverier.

Kolding har 93.175 indbyggere, og hvert år sker der omkring 227 indbrud, hvilket i sig selv kan lyde af meget, men tallet er faktisk ret lavt sammenlignet med andre studiebyer i Danmark. Derfor scorer Kolding en 7.-plads på trygheds-parameteret.

Kolding har mange studiejobs

Udover tryghed vægter unge studerende også muligheden for at få studiejobs højt.


Fra 2019 til 2020 var der omkring 137 ledige studiejobs i Kolding, hvorfor Kolding scorer 7.-pladsen på parametret ‘Studiejobs’.

For studerende er studiejobs vigtige for at holde en sund økonomi og for den fremtidige karriere, da man på den måde tidligt kan opnå erfaring og mulighed for at forme sin karriere.

 

Og ikke nok med, at Kolding har gode muligheder for studiejobs. Kolding tager også en 8.-plads på karriere-parametret. Studerende kan derfor se frem til ikke blot at finde et godt studiejob, men også til faktisk at realisere fremtidens karrieredrømme i Kolding.

Her er Danmarks 10 bedste studiebyer 2021

Forud for kåringen har studentum.dk spurgt unge over hele landet, hvad de prioriterer, når de leder efter deres kommende studieby.


Det resulterede i otte parametre, som studiebyerne  er blevet bedømt ud fra:


Gode karrieremuligheder, høj faglighed, følelsen af tryghed, billige  boliger, studiejobs, gode transportmuligheder, sports- og fritidsaktiviteter og byliv.


Her er listen over  Danmarks top 10 bedste studiebyer 2021.  

1. Aarhus

2. Aalborg

3. København

4. Odense

5. Vejle

6. Bornholm

7. Esbjerg

8. Kolding

9. Sønderborg

 

Studentum.dk

Studentum.dk er et digitalt uddannelsesmedie for ungdomsuddannelser, sabbatår og videregående uddannelser med mere end 1,1 million besøgende årligt.

studentum.dk

 

Kolding er fuld af gode historier

Kolding er en kommune, hvor fællesskaberne trives, og hvor rammerne er til stede for, at man kan skabe sig "det gode liv".

Det er også en kommune i konstant udvikling. Og der, hvor der leves gode liv, og hvor der sker udvikling, ligger der også en masse gode historier.

Se flere historier her