Sønder Stenderup

Sønder Stenderup er en aktiv landsby, der ligger i den skønneste natur

Sdr. Stenderup er omkranset af skove, og der er kun 3 km til Lillebælt og 5 km til Skamlingsbanken.

Det er en landsby, der er rig på fællesskab og sammenhold.

Der er et aktivt liv omkring forsamlingshuset , hvor der er forskellige aktiviteter året rundt, som f.eks. dilletant, fællesspisning, herre- og damefrokost og fredagsbar.

Der er også et rigt foreningsliv f.eks. omkring A-Huset, som er en halv sportshal, der anvendes til forskellige sportslige- og selskabelige aktiviteter.

Ved Lillebælt ligger Gl. Ålbo Camping, hvor der er et dykkercenter og andre aktiviteter på og i vandet.