Det er dejligt at komme hjem
Christina Muhs Nielsen og Mikkel Messer flyttede hjem til Kolding fra Aarhus, da deres ældste søn skulle begynde i skole. Her er de tættere på familien og har selv gjort en aktiv indsats for at falde til på ny.
Der er dømt ren hygge omkring spisebordet fredag eftermiddag, hvor farveblyanterne danser hen over papiret og bliver til flotte og skøre tegninger.
Spisebordet står i køkkenet, som er husets hjerte for familien Muhs Nielsen og Messer, der bor i en villa i Strandhuse, højt oppe på bakken med udsigt til fjorden – og i klar vejr også til Koldinghus.
Ud over mor og far består familien af Valdemar på 9 år, Johanne på 7 år og Vilhelm på 3 år. Christina og Mikkel er begge fra Kolding, men Mikkel flyttede til Lunderskov med sine forældre, da han gik i 7. klasse.
Job og bedsteforældre
Som unge drog Christina og Mikkel til Aarhus for at læse henholdsvis statskundskab og informationsvidenskab. Dér fik de Valdemar og Johanne. Men familien flyttede tilbage til Kolding i 2022, da Valdemar skulle til at gå i skole.
– Det var dejligt at komme hjem igen, slår Christina fast med styrke i stemmen.
– Det er trygt her, fordi der er et nærmiljø, hvor man kender hinanden på tværs, supplerer Mikkel og fortsætter:
– Aarhus er en større by, så kulturtilbuddet er større, og midtbyen i Aarhus er også større. Men efter, vi fik børn, brugte vi alligevel ikke alle de tilbud.
Christina uddyber det med trygheden:
– Vi synes, det er dejligt, at vores børn vokser op i et mindre lokalsamfund. Ikke i storbyen.
Hun pendlede i starten fra Strandhuse til sit job i Aarhus, men da Vilhelm kom til, passede det ikke så godt længere at pendle med tre børn der skulle afleveres og hentes tre forskellige steder hver dag. Så hun har skiftet job og arbejder nu på Sunset Boulevards hovedkontor i Kolding.
Mikkel arbejder på Lego i Billund. Det gjorde han også, mens familien boede i Aarhus, så nu er han flyttet tættere på jobbet og skal ikke bruge så lang tid på landevejen hver dag.
Børnene er også glade for at bo i Kolding.
– Vi er kommet tættere på mormor og morfar, fremhæver Valdemar.
Og Johanne synes, det er dejligt, at der er mange at lege med, og at hun går i klasse med deres fætter. Lillebror Vilhelm går i børnehave med en anden fætter.
Slyngelklub og mor-motion
Christina og Mikkel var bevidste om, at de selv skulle gøre en indsats for at få sig en omgangskreds og falde godt til i deres nye liv i Kolding. Også selv om de oprindeligt er fra området.
– Der er mange tilflyttere her, hvor vi bor. Mange er flyttet tilbage til Kolding, efter de fik børn, sådan som vi har gjort det. Så der er mange, der er åbne for at danne nye relationer, forklarer Christina.
Det har Mikkel benyttet sig af. Han har taget initiativ til at danne en såkaldt slyngelklub.
– Vi er ca. 20 mænd, der mødes hver anden måned og drikker et par øl, rafler, spiller kort og taler sammen. Det er en god måde at møde de andre fædre i området på. Og der er fin opbakning, fortæller Mikkel.
Han spiller også paddel med et par andre fædre fra Valdemars klasse.
Christina er med på et motionshold for mødre, der mødes tirsdage om aftenen, når børnene er puttet. Så hygger mødrene sig sammen efter motionen og drikker måske en øl.
– Der er et meget aktivt foreningsliv her i området, fortæller Mikkel og fortsætter:
– Og det er godt, når man skal danne nye relationer. Der er mange med børn herude, og vi møder hinanden på kryds og tværs bl.a. i foreningerne. På den måde tror jeg, det er lettere at opbygge nye relationer i en by som Kolding, end det er i en meget større by som Aarhus.