Vester Nebel

Vester Nebel ligger i et naturskønt område ved Donssøerne

Vester Nebel er en aktiv landsby i et naturskønt område ved Donssøerne og Vester Nebel ådal.

Der er de senere år bygget mange nye boliger i landsbyen, og mange finder byen attraktiv, så indbyggertallet er stigende.

Vester Nebel Aktivitetshus er byens hjerte for det aktive liv, hvor idrætsklubben, Aktivitetshuset Oasen for seniorer og forsamlingshuset Nebel Huset holder til, og hvor der er fitnesscenter. I aktivitetshuset er der fleksible rammer for fysisk udfoldelse, læring og kulturelle begivenheder.

Vester Nebel Skole går til og med 6 klassetrin, derefter fortsætter børn fra Vester Nebel typisk i overbygningen på Almind-Viuf Fællesskole. Der kører skolebus mellem skolerne.
Der er en daginstitution, nemlig Børnegården.