Transparent
Kom til Kolding

Beboelsesejendom Gl. Skamlingvej 7, Sjølund - NYT UDBUD

Gl. Skamlingvej 7, 6093 Sjølund udbydes til salg i offentligt udbud

Kolding Kommune udbyder Gl. Skamlingvej 7, 6093 Sjølund til salg i offentligt udbud.

Ejendommen byder på mange muligheder med samlet boligareal på 200 m2 heraf 80 m2 i tagetagen. Ejendommen er opført i 1935. Der er meddelt nedrivningstilladelse på ejendommen, som køber kan benytte sig af, såfremt dette måtte have interesse. Der henvises til nedrivningstilladelsen for yderligere information.

Ejendommens samlede grundareal består af 3673 m2.

Arealopgørelserne bygger på BBR og tinglysningen og kan derfor afvige fra det faktiske.

Salget sker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Ejendommen udbydes med en mindstepris på 1.000.000 kr.

Tilbud om køb skal være Kolding Kommune i hænde senest mandag den 2. december 2024, kl. 12.00. Senere indkomne tilbud kan dog tages i betragtning, såfremt tilbud endnu ikke er accepteret.

Købstilbud med salgsvilkår skal sendes til: Kolding Kommune, By- og Fællesforvaltningen, Køb, Salg og Erhverv, Nytorv 11, 6000 Kolding eller på e-mail.: kobogsalg@kolding.dk

Ejendommen sælges til højestbydende. Kommunen forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller helt forkaste disse.

Hvis ejendommen ikke er solgt efter udbudsfristens udløb, er ejendommen fortsat til salg.

Salgsmateriale, bilag og yderligere oplysninger kan ses nedenunder eller fås hos jurist Mads Forslund på 79 79 62 06 eller mafor@kolding.dk .