Transparent
Kom til Kolding

Areal ved Skamlingvejen, 6091 Bjert

Areal ved Skamlingvejen, 6091 Bjert udbydes til salg i offentligt udbud
Kolding Kommune udbyder ejendommen del af matr.nr 20g, Binderup By, Sdr. Bjert til salg i offentligt udbud.

Ejendommen har været en del af en større ejendom, der i mange år har været anvendt som campingplads. Der er ingen bygninger på ejendommen, men der findes en vandboring, som forsyner naboejendommen beliggende Skamlingvejen 117-119, 6091 Bjert, med vand. Tilstedeværelsen af denne vandboring på ejendommen skal respekteres af en køber, og vil blive sikret i forbindelse med handlen.

Ejendommen er ikke endeligt udstykket men har et anslået areal på ca. 2.650 m2.

Salget sker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Ejendommen udbydes med en mindstepris på 53.000 kr. svarende til 20 kr./m2. I det omfang det endelige grundareal afviger fra det forudsatte ved den endelige opmåling i den matrikulære sag, reguleres købesummen forholdsmæssigt pr. m² grundareal med den tilbudte pris pr. m².

Tilbud om køb skal være Kolding Kommune i hænde senest torsdag den 2. januar 2025 , kl. 12.00. Senere indkomne tilbud kan dog tages i betragtning, såfremt tilbud endnu ikke er accepteret.

Købstilbud med salgsvilkår skal sendes til: Kolding Kommune, By- og Fællesforvaltningen, Køb og Salg, Nytorv 11, 6000 Kolding eller på e-mail.: kobogsalg@kolding.dk.

Ejendommen sælges til højestbydende. Kommunen forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller helt forkaste disse.

Hvis ejendommen ikke er solgt efter udbudsfristens udløb, er ejendommen fortsat til salg.

Salgsmateriale, bilag og yderligere oplysninger kan ses nedenunder eller fås hos jurist Mads Forslund på 79 79 62 06 eller mafor@kolding.dk.