Transparent
Kom til Kolding

Dalby, Ankerhusvej - Nyt udbud storparcel

Storparcel ved Ankerhusvej i Dalby udbydes til salg i offentligt udbud

Kolding Kommune sælger nu i offentligt udbud en storparcel til boligformål ved Ankerhus i Dalby, Kolding.

Den udbudte ejendom er en del af matr.nr. 1a, Dalby By, Dalby, beliggende ved Ankerhusvej 1-5 i Dalby, 6000 Kolding. Storparcellen er på nuværende tidspunkt ikke selvstændigt udmatrikuleret, hvilket vil ske i forbindelse med handlens gennemførelse. Storparcellen har et anslået grundareal på ca. 16.500 m².

Der er på ejendommen opført 3 haller, som køber forpligter sig til senest 2 år efter overtagelsen af ejendommen at forestå og bekoste nedrivning af.

Storparcellen er omfattet af lokalplan nr. 1019-21 - Landsbyen Dalby, og ejendommen er ligeledes omfattet kommuneplanramme 1019.BE1 samt 1018.G4. Jf. Lokalplanen er området udlagt til boligformål og fritidsformål i form af natur- og firluftsområde.

Storparcellen er en del af boligudstykningen ved Ankerhusvej beliggende i landsbyen Dalby med marker mod syd og et nyere boligkvarter i Dalby mod øst, samt med kort afstand til skole og fritidsaktiviteter.

Salget sker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Købstilbud skal være forvaltningen i hænde senest den 1. februar 2025, kl. 12.00. Storparcellen udbydes til salg uden en på forhånd fastsat mindstepris ekskl. moms.

Tilbud skal indeholde kontant købesum og være gældende i 4 måneder fra fremsendelsen, da Byrådet skal godkende handlen. Senere indkomne tilbud kan dog tages i betragtning, såfremt tilbud endnu ikke er accepteret.

Købstilbud med salgsvilkår skal sendes til: Kolding Kommune, By- og Fællesforvaltningen, Køb, Salg og Erhverv, Nytorv 11, 6000 Kolding eller på e-mail: kobogsalg@kolding.dk.

Ejendommen sælges til højestbydende. Kommunen forbeholder sig ret til at vælge mellem de indkomne tilbud eller helt at forkaste disse.

Hvis ejendommen ikke er solgt efter udbudsfristens udløb, er ejendommen fortsat til salg.

Salgsmateriale, bilag og yderligere oplysninger kan ses nedenfor eller fås hos jurist Mads Forslund på 79 79 62 06 eller mafor@kolding.dk.