Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune
Dagtilbud
Når du flytter til Kolding, er dit barn garanteret en plads i et af kommunens dagtilbud. Allerede før du flytter til Kolding, kan du booke plads eller skrive dit barn på ventelisten, hvis du ønsker plads i en specifik institution.
For at booke plads skal du bruge NemPlads-systemet. Det finder du ved at logge ind med NemID på mitkolding.kolding.dk . Du får vist pladser, der er ledige fra den valgte dato, og frem til barnet skal starte i skole.
Læs mere om Kolding Kommunes dagtilbud her .
Private dagtilbud
Der findes også en række private dagtilbud i Kolding. Du kan få tilskud fra kommunen til at benytte en godkendt privat pasningsordning eller til at ansætte en person til at passe dit barn.
Læs mere om mulighederne for private dagtilbud her .
Skoler
Dit barn er garanteret en plads i folkeskolen i det skoledistrikt du bor i.
Se kort over Kolding Kommunes skoledistrikter
Der er frit skolevalg i Kolding, hvilket betyder, at du har krav på at få dit barn optaget i den folkeskole, du selv ønsker. Om skolen ligger i din egen kommune eller i en anden kommune, er ligegyldigt.
Skolen kan kun give afslag på optagelse, hvis skolen ikke har plads. Og det bestemmes af de rammer, som byrådet i skolekommunen har sat for skolen.
Læs mere om skolestart og frit skolevalg her .
Privat- og friskoler
Kolding har også en række privat- og friskoler.
Kontakt os om daginstitutioner og skoler
Den kommunale dagpleje
Dagplejekontoret
Dyrehavevej 108 A, 6000 Kolding
Tlf: 23 30 29 48
dagplejen@kolding.dk
Vuggestuer og børnehaver
Pladsanvisningen
Ålegården 1, 6000 Kolding
Tlf: 79 79 71 60
pladsanvisningen@kolding.dk
Bosætning og tilflytterservice
Jon Noe
Bosætningskonsulent - Newcomer guide
Nytorv 11, 6000 Kolding
Tlf: 79 79 62 97
jonno@kolding.dk