Transparent
Kom til Kolding
Flyt dig - Kom til Kolding - K ikon
Sanne og Niels Kallesøe leger med deres datter ved legehuset i deres have

Ude godt men hjemme bedst

Sanne Kallesøe bærer en fuld affaldsspand hen til affaldscontainerne sammen med sin datter

Efter mange år i Aarhus og Odense er Niels Kallesøe og hans kone Sanne vendt tilbage til Kolding, hvor både han og Sanne er vokset op.

Sammen har de har 4-årige Ida, og den lille familie venter inden længe sit fjerde medlem. Familien har valgt at bosætte sig i naturskønne Tved i Koldings sydlige bydel - tæt på vand, skov og strand.

“Det har været positivt at flytte hjem til Kolding. Jeg flyttede herfra med mine ungdomsfrustrationer og alt det, der følger med. Men nu har vores behov ændret sig, og vi ser med andre øjne på de ting, byen har at byde på. Her er vi tættere på vores familier og alt dét, der betyder noget for os som familie,” fortæller Niels Kallesøe.

Niels Kallesøe løfter sin datter op, så hun kan putte affald i en affaldscontainer

Affaldssortering i børnehøjde

I Kolding har Niels fået mulighed for at dyrke sin interesse for bæredygtighed og genbrug. Hver dag skaber han spændende og lærerige oplevelser til Koldings borgere gennem sit job som eventkoordinator ved Redux, Kolding Kommunes renovationsafdeling, hvis filosofi er, at affald først er affald, når fantasien slipper op.

“Min opgave er, at gøre sortering og genbrug mere dialogbåret i samarbejde med borgerne,” fortæller Niels. Det gør han blandt andet med tiltaget MAKværk, en sommerlejr målrettet teenagere på 6.-8. klassetrin. Det er et kreativt værkstedsmiljø, hvor genbrug med lidt kreativitet og fingersnildhed bliver til guld.

Det er dog ikke kun i sit arbejde på Redux, at Niels dyrker bæredygtighed - faktisk har han svært ved at slippe det helt når arbejdsdagen er omme. I familiens nye køkken fylder affaldssorteringen en betydelig del: 

“Når man lærer om en måde at anskue verden på, er det rigtig svært ikke at efterleve den - også derhjemme,” fortæller han grinende med henvisning til det store sorteringsmodul til forskellige typer af affald, som familien gemmer i to køkkenskabe under vasken.



Niels Kallesøe med sin datter ved skuffen i køkkenet, hvor familien sorterer deres affald

Bugnende muligheder for børnefamilier

Overvejer man som børnefamilie at bosætte sig i Kolding Kommune, er der ifølge Niels og familien masser af aktiviteter, man kan kaste sig over:

“En af de mere unikke ting i Kolding Kommune er Nicolai for Børn,” anbefaler Niels.

Nicolai for Børn er et 1300m2 stort oplevelsesunivers for børn i alderen 2-12 år, hvor de mindstes skaberkraft er i centrum. Det er også her, at Niels er med til at afholde en årlig festival, Repair og Remake, hvor byens borgere har bygget køkkenhylder af gamle skuffer, sandforme af overskudsplastik og syet muleposer af gamle bannere. 

Også udendørs er der nok at give sig til:

“Der er meget og utrolig flot natur i Kolding. Der er en enormt lækker fjord og meget skov, hvilket også er super genialt, når man har børn. Og så har midtbyen gennemgået en meget progressiv udvikling i løbet af de seneste år, så indretningen og stemningen er et besøg værd i sig selv.”



Interiør blandt andet med gyngehest og lego-huse fra børneværelset hos familien Kallesøe
Sanne Kallesøe sidder i haven med sin datter på skødet

Velkommen til Kolding

Her kan du leve

Kolding tættere på livet

Rikke Molberg med solbriller på og stort smil og med graffitimalede containere ved udendørsscenen UJNFOR som baggrund

Musikken er flyttet med Rikke til Kolding

Rikke Molberg har altid haft et godt øje til Kolding kulturmæssigt. Kolding er en foregangskommune, der har et enormt interessant kulturliv, som man ikke finder i ret mange andre byer af samme størrelse, mener hun.

Læs mere
Majbritt Budde Sørensen med en af sine sønner på gårdspladsen ved hjemmet i Sdr. Bjert ved Kolding

Fra storbyræs til landsbyro

En historisk fæstegård danner med sit smukke stuehus og tre hvide længer trygge rammer for fællesskabet på Bjærtgaard i landsbyen Sdr. Bjert Her bor familien Budde Sørensen dør om dør med 13 andre familier i alle aldre

Læs mere
Maria Grønborg sidder på sin trappesten med forklæde på og med en kaffekop mellem hænderne

Fra Kinas mylder til Koldings ro

Efter mange år i udlandets spirende designbranche er Maria vendt hjem til Kolding, hvor hun har fundet roen til at forfølge sine drømme. Her har hun startet sin egen virksomhed, hvor hun producerer veganske sæber.

Læs mere
Søren Harresøe skimtes gennem ruden til den butik, han ejer sammen med sin bror Kristian i Kolding midtby

Livsstilsbrødrene fra Kolding

På Koldings gågade har to lokale brødre skabt et stilfuldt livsstilsunivers, HARRESØ, der trækker besøgende fra hele regionen. I Koldings midtby har brødrene fundet et unikt fællesskab og nærvær, som de nyder at være en del af.

Læs mere
Philip Hulgaard sidder på hug i sit bryggeri foran en hvid spand og har løftet en stor håndfuld maltbyg op i sine hænder

Fra fødegård til bryggeri

Philip står bag det prisvindende ølbryggeri ÅBEN, der har base på hans mors gård ved Kolding. Nu står hele Danmark for døren, og snart åbner Philip endnu et bryggeri i København.

Læs mere
Pia Elgaard sidder på en stol i sin lejlighed og smiler med en kaffekop mellem hænderne

Butiksejer blev kropsterapeut

Pia har i mange år drevet forretning i Koldings midtby, men livet tog en drejning, som gav hende lyst til at opnå større jordforbindelse med sit sande jeg. I dag har hun skiftet spor og arbejder som selvstændig kropsterapeut.

Læs mere